Historien
Haveforeningen Ålykke
Hf Ålykke blev skabt 12. Januar 1954 og huser 73 kolonihaver.
Kolonihaveforbundets 4. kreds, Horsens:
Lørdag den 18. februar 1918 mødtes bestyrelserne for fire lokale kolonihavehave- foreninger, nemlig Nørrebros Nye Haveselskab, Langemarksvej Haveselskab, Haveselskabet Thorsvang og Lovby.
På dette møde blev man enige om at danne en sammenslutning af kolonihaver, der skulle høre under Kolonihaveforbundet Danmark.
Forbundet havde eksisteret siden 1908 og var vokset fra at være et udelukkende københavnsk foretagende til at blive landsdækkende.
Et af formålene bag sammenslutningen var at opnå rimelige og gerne ensartede kontraktforhold for kolonihaverne, hvor jorden var udlejet enten af den danske stat eller kommunerne.
En fordel ved sammenslutningen var også, at man nu kunne indkøbe havebrugsmateriale i større partier og derved opnå en anselig mængderabat.
Horsens kredsen voksede hurtigt, og allerede i løbet af det første år meldte fem nye kolonihaveforeninger sig ind.
I dag består Horsens kredsen af 16 foreninger der har hver deres bestyrelse, men er underlagt Kolonihaveforbundet Danmark og Horsens kredsens vedtægter.
Oversigt over nuværende kolonihaver i Horsens
I vore dage er 14 kolonihaveforeninger i Horsens medlem af Kolonihaveforbundet i Danmark, og de lejer deres jord gennem forbundet. Det drejer sig om i alt 795 haver:
Enghaven, Studentervænget 19 - 48 haver; Søparken, Sverigesvej - 54 haver; Pilevænget, Bollerstien - 102 haver; Fuglevang, Fuglevangsvej - 36 haver; Carl Troelsens Minde, Ringvejen - 84 haver; Højvang, Højvangsallé 16 - 63 haver; Aalykke, Løvhøjsvej 30 - 73 haver; Ny Løvhøj, Løvhøjsvej 30 - 63 haver; Bakkedal, Nordmarksvej - 30 haver; Strandlyst, Nordmarksvej - 51 haver; Fritiden, Nordmarksvej - 49 haver; Nordmarken, Bakkesvinget - 36 haver; Erik Sørensens Minde, Silkeborgvej - 43 haver; Langmarken af 1916, Nordmarksvej - 63 haver.
Endelig eksisterer der også en række pensionisthaver, der udlejes direkte til brugere:
Fuglevangsvej - 12 haver; Langmarksvej 80 - 11 haver.